Book værkstedstid online

Elektriske E-Transit når nye højder med Ford Pro

25-04-2022

PRESSEMEDDELELSE - 25 APRIL 2022 14:33

I tæt samarbejde med den elektriske E-Transit lanceres Ford Pro nu i Europa – det verdensomspændende serviceprogram, der har til opgave at tage hånd om Fords mange varebilskunder. Her får varebilskunderne hjælp til alt fra service, software og finansiering, mens også overgangen til elektriske varebiler bliver endnu lettere. Alt sammen så varebilskunderne får mest muligt ud af deres varebiler.

Ford Pro og Ford E-Transit hænger uløseligt sammen, og netop kombinationen af de to tilbyder kunderne en service i verdensklasse. Varebilskunderne får et endnu bedre overblik over deres flåde, mens Ford Pro samtidig hjælper med at sikre produktivitet, øger hver enkelt varebils oppetid og reducerer omkostningerne.

Fords første 100 % elektriske varebil, Ford E-Transit, kan snart opleves på de europæiske veje. I disse dage ruller de første varebiler af samlebåndet på fabrikken i Tyrkiet, men allerede inden de første varebiler var færdigbyggede, lå der mere end 5.000 bestillinger i ordrebogen. Den store efterspørgsel har fået fabrikken til at skrue op for produktionen, så al kapacitet nu bruges på at imødekomme den store efterspørgsel fra de forventningsfulde kunder.

Elektrisk version af verdens bedst sælgende varebil*

Med klasseledende batteristørrelse, rækkevidde og motorydelse er den populære varebil skabt til at forbedre og lette produktiviteten for varebilskunder- og brugere. Ford E-Transit tilbydes i 25 forskellige varianter og med en nyttelast på op til 1.758 kg for varebilsvarianten.Den har et omdrejningsmoment på 430 Nm og vil blive tilbudt med motorydelser på 184 og 269 hk. Batteriet på 68 kWh giver en rækkevidde på op til 317 kilometer (WLTP) - ligesom den kan oplades fra 15 til 80 procent på 34 minutter ved en DC-hurtiglader med op til 115 kW.

- E-Transit er lig med et kvantespring for varebilskunderne. Den elektriske drivlinje, kompromisløse kapacitet og samspillet med Ford Pro vil strømline kundernes forretning og øge deres produktivitet, når de overgår til fuldelektriske flåder, siger Hans Schep, general manager, Ford Pro i Ford Europa. 

E-Transit tilbydes med et forbedret niveau af standardudstyr, avancerede førerassistancesystemer og naturligvis med en bred vifte af Ford Pro løsninger, der blandt andet også omfatter opladningssupport med Ford Pro Charging.

Ford Pro Charging hjælper kunderne i overgangen til elektriske biler ved at tilbyde et fuldt integreret system til flåder, der er i stand til at identificere de mest effektive ladestrategier. I den forbindelse vil specialkonsulenter rådgive kunderne, og på den måde sikre at kunderne får lige præcis den ladeløsning, der passer til deres elektriske flåde.

Omfattende standardspecifikation

Med E-Transit får hver kunde en omfattende standardspecifikation og avancerede teknologier, der gør det nemmere og endnu mere fordelagtigt at elektrificere sin flåde af varebiler. Varebilen er designet til at imødekomme behovene hos en bred vifte af kunder og tilbydes i et stort udvalg af længder og typer.

Alle E-Transit kommer med Trend-udstyrsniveau, som vil være kendetegnet ved markant mere udstyr end tilsvarende dieseludgaver af Transit.

For eksempel tilbydes E-Transit med elektronisk A/C, SYNC 4-infotainmentsystem med 12” touchskærm, nøglefri start, varme i sæderne, Quickclear opvarmet forrude, opvarmede el-sidespejle og livslangt abonnement på FordPass Pro eller Ford Telematics Essentials***. Kunderne får desuden adgang til Blue Oval Charging Network i et år, mens flådekunder også får et års gratis adgang til Ford Pro E-Telematics.

Prisvindende førerassistancesystemer

Allerede inden de første Ford E-Transit rullede af samlebåndet, er varebilens avancerede førerassistancesystemer blevet belønnet med guld af den anerkendte og uafhængige crash-test myndighed, Euro NCAP. I den forbindelse har varebilen været igennem omfangsrige tests, der blandt andet omfatter automatisk nødbremse ved kollisionsfare med andre biler, cyklister og fodgængere, mens også varebilens vognbaneteknologi, skiltegenkendelse og passagerovervågning er blevet gennemtestet.

Ford E-Transit har avancerede førerassistancesystemer som standard og vil blandt andet være udstyret med Pre-Collision Assist, automatisk nødbremsesystem med fodgængergenkendelse og Lane-Keeping System.

Læs mere om Ford E-Transit her.

* Baseret på data indhentet fra regeringer og andre kilder i februar 2022 fra IHS Markit New Registration i perioden CY2014-CYE2021, som opfanger 95 % af den globale mængde af nye biler i mere end 80 lande. Data inkluderer Ford Transit og Transit Custom, men ikke Transit Connect og Transit Courier.

** Max nyttelast varierer og er baseret på tilbehør og bilens konfiguration: Førerens vægt er ikke inkluderet. Mærkat i varebilens dørkarm viser bilens specifikke bæreevne.

***Ford Telematics Essentials er kun tilgængelig for Ford-modeller med et aktiveret FordPass Connect-modem. Kun gældende for flåde- og erhvervskunder.

Kilde: MyNewsDesk

Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn

Kontakt osSe flere nyheder

Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Selandia Automobiler A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Selandia Automobiler A/S



Anmeldelser