Vigtig info: Covid-19 (opdateret)

Udviklingen er vendt hos Selandia Automobiler på blot ti måneder

03-08-2021

Det er en tilfreds administrerende direktør for Selandia Automobiler A/S, som her, godt 10 måneder efter sin ansættelse, kan kigge tilbage på en særdeles vellykket udvikling af virksomheden.

Michael Therkildsen overtog 1. september 2020 direktørposten hos Ford-forhandleren med butikker i Ringsted, Næstved og Sorø efter otte år som filialchef hos en bilforhandler på Falster.

”Det har været utroligt spændende at få lov til at arbejde intenst med alle dele af virksomheden. Jeg synes vi er lykkedes med at samle forretningen og arbejdet med de oplagte synergier,” fortæller Michael Therkildsen.

”Vi har indført nye arbejdsprocesser, uddelegeret ansvarsområder og har en effektiv hver dag. Det er grunden til at vi nu kan kigge tilbage og konstatere, at vi har formået af vende udviklingen til det positive,” fortæller den stolte direktør.

Højere omsætning med færre butikker

Da Michael Therkildsen trådte til i september sidste år, havde virksomheden netop afhændet sin afdeling i Slagelse og havde dermed én butik mindre at drive forretning fra.

Derfor er det endnu mere imponerende, at man faktisk har formået at sælge flere biler i første halvår af 2021 i forhold til sidste år.

”Vores medarbejdere har lagt en kæmpe indsats og vi har en fremgang på 20% som både dækker over bilsalget og vores værksteder. Vi har været godt hjulpet på vej af den populære Ford Kuga, som har været den mest solgte personbil i det seneste år og vi håber også at den nye elbil, Ford Mustang Mach-E, også bliver lige så populær,” forklarer Michael Therkildsen.

”Det er stadig et stort arbejde lige pludselig at skulle sælge flere biler fra færre butikker og dét synes jeg vores medarbejdere har klaret utrolig fint det seneste års tid,” fortæller direktøren.

Har ansat mere personale trods corona

Coronakrisen var godt i gang, da Michael Therkildsen tiltrådte som administrerende direktør hos Selandia Automobiler A/S men det var ikke noget, der påvirkede den nye direktørs planer.

”Jeg valgte faktisk at ansætte flere medarbejdere selvom mange andre virksomheder skar ned. For hvis vi skulle hente mere omsætning, så var det også en nødvendighed at vi havde flere hænder,” fortæller Michael Therkildsen.

Netop den mission er lykkedes og Selandia Automobiler beskæftiger i dag 50 medarbejdere fordelt på de tre lokationer i Ringsted, Næstved og Sorø.

Reklamefilm fra kendis

Ved siden af det hårde arbejde med at vende udviklingen har der også været tid til at lave lidt ekstra tiltag på marketingfronten.

”Jeg kender Noam Halby fra Johnny Deluxe og spurgte ham om han ikke havde en god idé til vores markedsføring. Det endte med at Noam skrev en helt nye sang til os og har hjulpet os med at lave nogle sjove reklamefilm”, beretter Michael Therkildsen.

”Det har været enormt sjovt for medarbejderne at være med i denne proces og vi har da også fået nogle rigtig positive tilbagemeldinger på vores videoer, selvom der nok er lidt ’bonderøv’ over dem,” griner direktøren.

Filmene kan ses på Selandia Automobilers Facebookside.


Nyheder og events

Aktuelle tilbud

Se tilbud fra Selandia Automobiler A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Selandia Automobiler A/S



Anmeldelser